Nyhedsbrev Februar 2012
Hej alle.
Tak til alle fremmødte til vores general forsamlingJ Det var en
stille og hyggelig aften veloverstået uden de store beslutninger.
Referat er lagt på hjemmesiden.
Byggeriet:
Så blev taget endelig helt færdig og vi skal have flyttet døren så
snart vi får heste ind, så de 2 stalde kommer til at hænge sammen.J
Næste projekt er at få påbegyndt loftet og væggen, samt at få
trukket ledninger til lyset. Det går vi i gang med her i løbet af
den næste måned.
Vi begynder for alvor at være klar til nogle nye opstaldere og vi
har haft en enkelt annonce i ugebladet. Vi regner med at begynde at
annoncere noget mere hen af vejen. Husk også, at i jo stadig
får ½ måneds boksleje i rabat, hvis i skaffer nye lejere indJ
Udmugning:
I skal sørge for at jeres bokse bliver passet. Det er ikke ok at
der ikke bliver muget ud i 3-4 dage af gangen. Det er ikke pænt
over for jeres hest, det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til
madrassen i boksen, og det ser ikke pænt ud hvis der kommer folk
forbi og ser heste stå vådt og beskidt. Det er jeres ansvar at det
bliver gjort, men det reflekterer dårligt tilbage på hele stedet
når der er nogle heste der altid står beskidt. Så vær lige søde at
stramme op og få tingene gjort..
OK Benzinkort:
Har alle interesserede husket at få lavet et OK benzin kort? Husk
at kortet er gratis så i skal ikke betale noget for at vi får gavn
af aftalen til klubben og der er derfor en ganske gratis måde
hvorved i kan hjælpe klubben. SGS får 200 kr per benzinkort udstedt
til støtter af klubben (de udløses ved 500 liter tanket på kortet).
Derudover får klubben 6 øre pr liter benzin der tankes på kortet
fremover.
Skridtbånd:
Der er desværre alt for få der bruger skridtbåndet til at det er
økonomisk rentabelt for mig at have det ståendeL. Jeg vil hellere
end gerne tage min del af udgifterne, men pt. står jeg for 75 % af
brugen af det og det er for stor en udgift for driften. De
resterende 25 % er stort set fordelt på 3 personer.
Jeg håber det er et udtryk for at vi lige har været igennem jul
osv. og at det bedre sig i løbet af de næste par måneder.
Konsekvensen af at i slet ikke bruger det, vil jo i værste fald
være, at jeg kan blive nødt til at levere det tilbage. Håber i vil
bakke lidt mere op om det, så vi kan beholde båndet, da det giver
nogle unikke muligheder for os alle at vi har det.
For de af jer der bruger båndet rigtig meget har jeg aftalt med
Annette at vi kan lave en aftale om "ubegrænset" brug af båndet pr
måned til 400 kr. (max en gang om dagen selvfølgelig). Det svarer
til intet mindre end 1000 kr i rabat og vil give en masse gratis
brug af båndet for jer til en mindre merpris om måneden.
Hø:
Der er mange ideer og holdninger til fodring af heste og alle kan
være nok så gode afhængig af hvilke hestetype man har og hvilket
brug man har den til. Nedenstående er udtryk for hvorfor fodringen
er som den er her på stedet:
Jeg fodrer efter at det er rideheste vi har i stalden som bliver
brugt og som skal arbejde og have noget at sætte muskler af. Vi
kommer aldrig til at fodre med hø som primær foder eller
stivelsesfrit og lign her på stedet, da det efter min erfaring ikke
er hensigtsmæssigt til heste i det brug som vi har her på
stedet.
En ridehest skal have ca 1% af sin legemsvægt om dagen i stråform.
Det vil sige at de har behov for ca 1 kg hø pr 100 kg kropsvægt om
dagen for at få deres behov for stråfoder dækket. Samtlige heste i
stalden får i gennemsnit ( enkelte dage mindre andre dage mere) det
eller mere end det de har behov for i henhold til ovenstående. De
får derudover også halm.
Jeg synes der er helt fint at jer der har et personligt behov for
det, tager ekstra hø med til jeres heste og de kan aldrig få for
meget hø så fortsæt bare med det. Men jeres heste er dækket ind og
jeg kan ikke gå og holde øje med hvad i giver ved siden af og
tilpasse halm og lign efter det.
Hvis jeres heste taber sig, mister energi eller glans i pelsen så
kom endelig så vi kan tage en snak, men jeg ændrer ikke på en
fodring der fungerer fordi i har nogle andre ideer, har læst noget
i en bog eller har fået (muligvis velmenende, men helt sikkert
salgsbaserede) råd af diverse fodersælgere.
Klokker:
Når jeres heste taber klokker ude på folden er det jeres ansvar at
få dem hentet ind og vasket så de kan bruges igen. Min far har
flere gange været ude og hente 10-14 klokker på 1 lille fold og det
er bare ikke hans opgave. Fremover vil klokker som ikke bliver
hentet ind i løbet af et par dage blive konfiskeret. De skal ikke
bare blive liggende på folden..
I er selv ansvarlige for at der er klokker ved jeres hest og er der
ikke nogen så kommer de ud uden. Vær lige søde at købe klokker med
1 velcrolukning. Vær også søde at sørge for at der ikke ligger mere
end et par klokker udenfor boksen. Reserveklokker må i komme i
jeres pose. (Og er der ikke plads så ryd op, det er netop dette de
er beregnet til) Ekstra grimer skal ligeledes i posen så der ikke
hænger en hel masse oven på posen..
Bjarne Nielsen:
Bjarne er pt på ferie i udlandet. Jeg vender tilbage med en ny dato
så snart han kommer hjem igen
Morsø Stævnet:
Vi er så småt i gang med planlægningen af vores tur til Mors igen
og jeg vil meget gerne have tilbagemeldinger på hvem der skal med
så hurtigt som muligt. Vi har reserveret 2 familiehytter i år så vi
kan være mellem 16-20 pers overnattende. Vi bliver nok mere end
det, så vi skal hurtigst muligt have fundet på noget til de
resterende..
Betaling vil i år blive opkrævet på jeres regning så snart vi har
overblik over hvem der skal med. Jeg skal nemlig betale næste rate
her ganske snart. Det bliver 1125 kr per person for de 4
overnatninger og så kommer mad oveni. Jeg skal have besked inden
den 15 i denne måned. Vi havde en super tur sidste år og jeg glæder
mig til vi skal af sted igenJ
Husk også at i som skal ride ved stævnet skal meldes ind i Morsø
Rideklub for at i kan komme til at melde.
Resultater:
Hylke Rideklub den 07/08 januar
Lørdag blev Emma Stormbog på Luna nr. 3 i LC2 med 67,83 %.
Søndag blev Nikita Tholstrup på Sandra nr 2 i LA1 for ponyer med
66,21%
Distriktsstævne for ponyer i Ikast den 21/22
januar
Malene Mortensen og Cascais O'shar : Lørdag en. 2 i PRI med 67,750%
og søndag en delt nr. 3 i PRT med 65,897%
Stine Krarup Pedersen og Lykkes Maguire: Søndag en delt nr. 3 i PRT
med 65,897%
Ved Distriktsstævnet på Djursland den 27/28/29
januar.
I fredagens klasse i Djursland blev det til en 5 plads i LA1 til
Vicky og Hertlich Grønvang med 69,61 %.
Lørdag satte de tre deltagende ekvipager fra klubben sig på ikke
mindre en 3 af de 5 placeringer i LA1.
Rikke Daugaard på Romario og Vicky Nortvig på Hertzlich Grønvang
delte første pladsen med 69,23 % og Kristina Jensen på Lihnell
indtog 5 pladsen med 66,92%.
Søndag fortsatte Rikke Daugaard på Romario succeen med en 4 plads i
LA2 med 65,52%
Ved distriktsstævnet for ponyer Hedensted Rideklub d. 29.
Januar
Her blev det til en 2 plads med 67,895% til Malene Mortensen og
CasCais O'shar
Tillykke.
Med venlig hilsen
Stald Grønvang