Formandens beretning ved generalforsamlingen 2012

Så gik det endnu et år som rideklub. Vi blev i foråret endeligt optaget i Dansk Rideforbund
Der er i året sket en del på stedet, der har været en del udskiftninger i stalden både blandt opstalderne og i bestanden af heste.

Vi har haft en del startende med gode placeringer ved de forskellige stævner rundt om i landet.
Både på klub og landsplan har klubben været repræsenteret, Her skal lige nævnes at Malene og Cais kvalificerede sig og deltog i Danmarksmesterskaberne for ponyer, samt med et wildcard i Eccocup.

Fremadrettet håber vi da at vi i år kan stille både hold og starte individuelt til nogle af mesterskaberne.
Vi er i øjeblikket ved at samle tilmeldingerne til vores årlige tur til Mors og jeg vil bede jer om at få meldt til lige så snart i kan. Turen sidste år var en rigtig succes, både for sammenholdet og det gav da også et par fine placeringer.

I dec. md. fik vi tildelt et sponsornummer hos OK så alle der tanker med et OK kort og er knytte SGS kan støtte klubben, og vi vil for de penge kunne købe nogle af de ting vi mangler, det kunne være et nyt musikanlæg, dommerhus eller måske lys på den nye bane som kommer til at stå klar til foråret. Så det er bare om at få lavet et OK kort hvis man alligevel skal tanke. Som noget nyt kan man også tanke mobiltid hos OK.



Vi håber i 2012 at kunne lave to stævner: et klubstævne for både pony og hest og vi har søgt om at afholde et distriktsstævne for ponyer.

Jeg vil gerne takke jer for et rigtigt godt år og en masse god hjælp, alle har været rigtig søde til at træde til når der skal trækkes heste ud og ind, og når vi har skullet deltage stævner og avls arrangementer.

En anden ting i skal roses for er det gode sammenhold og den opbakning og hjælp i giver hinanden til stævner og når der har været problemer i dagligdagen

Jeg håber vi får et rigtigt godt og udbytterig år igen i år.